Om Mette Harbo

Kunstner, forfatter og foredragsholder.

Født i Ringkøbing og opvokset på Fyn.
Mor til 4 børn (Kristian, Marie, Anna og Julie).
Uddannet Lægesekretær, Pædagog og programmør, og har boet og arbejdet i Kuwait i 3 år.

En voldsom trafikulykke for 12 år siden, havde nær kostet mig livet. Efter at have været indlagt i en måned, blev jeg udskrevet. Derhjemme måtte jeg holde sengen i flere uger, og en dag kom jeg pludselig til at tænke på, at der vist var nogle akvarelfarver i en skuffe i en gammel kommode. Jeg var ikke i stand til at gå, men kravlede ud af sengen og fik fat på farver og papir. Tilbage i sengen malede jeg mit første billede, “Kvinden med den røde hat”.
Som en slags terapi, fortsatte jeg med at male, men talenterne rakte til langt mere, og jeg er nu i stand til at leve af min kunst og foredragsvirksomhed.

“Var jeg ikke kørt galt, var jeg sandsynligvis ikke kommet i gang med at male, så noget positivt kom der trods alt ud af ulykken”.

I dag er bor jeg i Odense, hvor jeg har eget galleri på bopælen. Derudover har jeg permanente udstillinger på flere Scandic hoteller, Hotel Brøndby Park, Hotel Faaborg Fjord og i Midtjyllands Kunstcenter. Jeg har løbende udstillinger gennem kunstforeninger, holder foredrag, laver udsmykninger i virksomheder og hos private, underviser i malerkunst for grupper eller enkeltpersoner. Ind imellem, finder jeg også plads i kalenderen til at male sammen med kræftsyge børn.

Cirkusklovnen er den gennemgående figur i mit farvestrålende og frodige billedunivers.

“Jeg er meget fascineret af klovnen, som jo står for det barnlige og naive. Klovnen kan være ked ad det, men han vælger alligevel at le. Selvom livet indimellem er svært, kan man godt tage den glade maske på og forsøge at sprede lidt glæde omkring sig”