FERNISERING – METTE HARBO

Søndag 15. januar 2017, 11:15 til 13:00
Stenløse Sognegård, Engholmvej 6
Billedkunstner Mette Harbo

Efter gudstjeneste er der fernisering i Stenløse Sognegård med med kunstner Mette Harbo, som vil holde et lille oplæg og vise en film på 12 min.

Hendes kunster karriere startede på tragisk vis efter en ulykke: Derhjemme måtte hun holde sengen i flere uger, og en dag kom hun pludselig til at tænke på, at der vist var nogle akvarelfarver i en skuffe i en gammel kommode. Hun var ikke i stand til at gå, men kravlede ud af sengen og fik fat på farver og papir. Tilbage i sengen malede hun sit første billede, “Kvinden med den røde hat”. Som en slags terapi, fortsatte hun med at male, men talenterne rakte til langt mere, og hun er nu i stand til at leve af sin kunst.

“Var jeg ikke kørt galt, var jeg sandsynligvis ikke kommet i gang med at male, så noget positivt kom der trods alt ud af ulykken,” siger hun.

I dag er bor Mette i Odense, hvor hun har eget galleri på bopælen. Derudover har hun permanente
udstillinger på flere Scandic hoteller, Hotel Brøndby Park, Hotel Faaborg Fjord og i Midtjyllands Kunstcenter. Hun har løbende udstillinger gennem kunstforeninger, holder foredrag, laver udsmykninger i virksomheder og hos private, underviser i malerkunst for grupper eller enkeltpersoner. Ind imellem finder hun plads i kalenderen til at male med kræftsyge børn.

Cirkusklovnen er den gennemgående figur i Mette Harbos farvestrålende og frodige billedunivers.

“Jeg er meget fascineret af klovnen, som jo står for det barnlige og naive. Klovnen kan være
ked ad det, men han vælger alligevel at le. Selvom livet indimellem er svært, kan man godt tage den glade maske på og forsøge at sprede lidt glæde omkring sig”

Læs mere her…